Mine inspirationskilder er blandt andre:

Jesper Juul (familieterapeaut), Erik Sigsgaard (cand.pæd og seminarielektor) og Per Schultz Jørgensen (professor i socialpsykologi) og den anerkendende pædagogik, de repræsenterer. Den anerkendende pædagogik handler om at kunne sætte sig i en andens sted, om at kunne skifte perspektiv og om at kunne rumme indbyrdes forskelligheder. Og den handler om at blive på egen banehalvdel, når vi kommunikerer samt om at lære af og reflektere over os selv i relation til andre. Jesper Juul taler om at sætte grænser for sig selv og om at kunne reflektere over de kompetente tilbagemeldinger, vi får fra andre. Erik Sigsgaard er optaget af at se tingene fra den andens perspektiv og Per Schultz Jørgensen taler om at gå over broen og skabe forbindelse til andre mennesker.

Ross W. Greene (psykolog): Taler om, hvordan børn gør det rigtige, hvis de kan. Når de ikke gør det, er det fordi de ikke kan. Det må man, ifølge Greene, kompenserer for, når man skal lære barnet de manglende og andre færdigheder.

Systemisk teori. Fokuserer på individet i relation til sig selv og omgivelserne. Individer og samfundsgrupper af alle typer betragtes som systemer, der påvirker og påvirkes af hinanden. Systemisk tænkning handler om at forstå de relationer, der dels er mellem mennesker, dels mellem systemer.

Humberto Maturana (biolog og filosof), Nichlas Luhmann (sociolog) og deres tanker om at skabe ‘tilpasse forstyrrelser’ i sociale systemer for at opnå, at læring kan finde sted. Desuden taler Maturana om kærlighedens biologi og om, at vi som mennesker udvikler os bedst i positivt definerede læringsmiljøer, hvor man tror på dem, der skal lære noget, håber det bedste for dem og holder af dem. Inspireret af Ludwig Wittgensteins tanker om, at sprogets grænse er verdens grænse er de også optagede af, hvordan vi gennem kommunikation kan udvide vores sproglige grænse og derved vores forståelse af hinanden.

Eksistentialismen, Fænomenologien og Kristendommen. Her er jeg optaget af Søren Kierkegaard, Albert Camus og Jean Paul Sartres tanker om det enkelte menneskes valg, af Maurice Merleau-Pontys tanker om, at vi før noget er til stede i verden gennem vores krop og af Martin Heideggers tanker om sansernes evne til at bygge bro mellem sted og mennesket – hans tanker om, at vi som mennesker kan bebo verden og komme til at føle os hjemme i den gennem aktivt at arbejde med tingene og rummet omkring os.

Endelig er jeg i mødet og dialogen med samt forståelsen af mig selv og andre inspireret af Eneagrammet og dets beskrivelser af forskellige persontypers adfærdsmønstre. Man mener at Eneagrammet bygger på af flere af verdens store filosofiske retninger; Tibetansk mystik, Kristendommen, Den jødiske kabbalistiske træning og Middelalderens islamiske filosoffer, Sufierne.